Jacqueline Bisset, biografi
Indholdsfortegnelse
Biografi - Screen Lady
Hun er kvinden, der har befolket millioner af erotiske drømme, selvom hendes berømmelse som mandeæder nu, hvor hun har nået en vis alder, bliver overgået af meget yngre og mere aggressive starlets. På det seneste er hun blevet valgt til kyske og engagerede roller som Jeanne d'Arcs mor eller endda Jesus af Nazareth. Men ud over hendes berømmelse som et kvindeligt eksemplar af stærk sensualitet ogsubtil erotisk ladning, uhåndgribelig og ubønhørlig, Jaqueline Bisset bør også huskes for sin rolle i filmhistorien.
Se også: Biografi om BalthusPerfekt på grund af hendes medfødte klasse i at spille øvre middelklassekvinder, der måske er lidt frivole og forkælede, risikerer hendes image at blive bundet til denne kliché, mens det bestemt skal huskes, at denne upåklagelige dame har arbejdet sammen med filmgiganter som Chabrol, Truffaut, John Huston eller vores egne Comencini og Monicelli.
Winifred Jacqueline Fraser Bisset blev født i Weybridge, England, den 13. september 1944 og er den yngste datter af Max Fraser Bisset, en læge, og Arlette Alexander, en fransk advokat, som stoppede med at praktisere jura, da hun giftede sig og flyttede til England.
Under krigen bor hun sammen med sine forældre og sin storebror i et hus fra det 16. århundrede i nærheden af Reading. 15 år gammel må hun modnes hurtigt og udvise stor styrke, da hun bliver tvunget til at passe sin mor, der lider af en alvorlig form for multipel sklerose.
Efter at have gået på fransk gymnasium som 18-årig flyttede hun til London (det var her, 1960'erne var på sit højeste), hvor hun straks fik arbejde som model.
Hun er smuk, og biografen er ikke sen til at lægge mærke til hende.
Se også: Luciano Pavarottis biografiHan debuterede i "Not Everyone Has It" (Richard Lester, 1965), som snart blev efterfulgt af "Cul de Sac".
Hun erstattede Mia Farrow ved siden af Frank Sinatra i "Dangerous Inquiry" (Gordon Douglas, 1968) og blev samme år romantisk involveret med skuespilleren Michael Sarrazin, som hun lavede flere film med, bl.a. "Jackie, the Greenwich Village Girl" (Stuart Hagmann, 1971).
Hun havde allerede været datter af dommer Roy Bean-Paul Newman ('Manden med de syv hatte', John Huston, 1972) og nabo til en driftig Jean-Paul Belmondo ('Hvordan man ødelægger omdømmet for verdens største hemmelige agent', Philippe de Broca, 1973), da Francois Truffaut tilbød hende rollen som Julie Baker-Pamela i 'Night Effect' (1973). Og med den karakter, ud over Truffaut,fortryller det internationale publikum.
Efter afslutningen på sin kærlighedsaffære med Michael Sarrazin forelskede hun sig i 1974 i Victor Drai, en filmproducent, der snart blev erstattet i hendes hjerte af Alexander Godunov. På tærsklen til fyrrerne, da hun var på vej til at modtage en Golden Globe-nominering for 'Under the Volcano' (John Huston, 1983), fortsatte hun med at demonstrere sin modvilje mod ægteskab, hvilket fik hende til at værebeskrevet som "den smukkeste pebermø i Hollywood". En meget speciel pebermø, som i 1997 fandt kærligheden i de trøstende arme på en kampsportsinstruktør, Emin Boztepe.
På det store lærred, hvor hun tilfældigvis har ansvaret for sit kærlighedsliv, bliver hun jagtet af to mærkelige tjenere i 'Scenes of Class Struggle in Beverly Hills' (Paul Bartel, 1989). Sjove stemninger, meget forskellige fra dem i 'The Darkness in the Mind' (Claude Chabrol, 1995), hvor hun, selvfølgelig i filmfiktion, betaler med sit liv for 'skylden' ved at være en meget rig dame.
Jaqueline Bisset har i løbet af sin efterhånden lange karriere skabt en række karakterer, som på trods af den diskretion, der ligger i hendes væremåde, har sat et subtilt, men dybt præg på vores kollektive fantasi.