Biografi af Lucio Dalla
Indholdsfortegnelse
Biografi - Lang kunstnerisk kontinuitet
Lucio Dalla blev født i Bologna den 4. marts 1943 og begyndte at spille musik i en tidlig alder. Som 14-årig skiftede han fra harmonika til klarinet. Efter at være flyttet til Rom blev han medlem af et ensemble, Second Roman New Orleans Jazz Band. I 1960 optrådte han med musikgruppen 'Flipper'. Vendepunktet kom i 1963, da Gino Paoli tilbød at være hans producer hos Cantagiro. I 1964 blev han medlem afHan indspillede 'Lei' og 'Ma questa sera', men uden succes.
Lucio Dalla debuterede i 1966 på Sanremo-festivalen med "Paff...Bum", sammen med Jeff Becks "Yardbirds". I 1967 var han Jimi Hendrix' backing-sanger ved en koncert på Piper i Milano. Hans første album "1999" (1966) blev udgivet. Det blev efterfulgt af "Terra di Gaibola" (1970, med Gianni Morandis "Occhi di ragazza") og i 1971 af "Storie di casa mia", der indeholder sange som "Il gigante e la bambina", "Itaca", "La casaved havet".
Fra 1974 til 1977 samarbejdede han med den bolognesiske digter Roberto Roversi og orienterede sin produktion mod civilt indhold. Sammen skabte de tre vigtige album: 'Il giorno aveva cinque teste', 'Anidride solforosa' og 'Automobili'.
I 1977, efter at have opløst sit partnerskab med Roversi, blev han sin egen tekstforfatter. Han skrev "Com è profondo il mare", som i 1978 blev efterfulgt af "Lucio Dalla". Albummet indeholder klassikere som "Anna e Marco" og "L'anno che verrà".
Se også: Biografi om Nathalie CaldonazzoFor Bolognese-kunstneren var 1980'erne et årti fuld af populær anerkendelse og salgsrekorder. 1979 og 1981 var afgørende. Han optrådte live med sin kollega Francesco De Gregori på Banana Republic-turnéen (deraf navnet 'live'). 1980 blev til udgivelsen af 'Dalla' med de fantastiske 'La sera dei miracoli', 'Cara' og 'Futura'. 1981 blev til indspilningen af 'Lucio Dalla (Q Disc)', '1983' i 1983.og "Organiserede rejser" i 1984.
I 1985 udkom albummet 'Bugie' og i 1986 'Dallamericaruso'. På dette album findes sangen 'Caruso', der af kritikere anerkendes som Dallas mesterværk. Den solgte over otte millioner eksemplarer og blev indspillet i tredive versioner, herunder Luciano Pavarottis version. Sangen cirkulerede i lande over hele verden.
I 1988 blev endnu et vinderpar dannet: Lucio Dalla og Gianni Morandi. De skrev et album sammen, 'Dalla/Morandi', som blev efterfulgt af en triumftur til de mest fascinerende kunststeder i Italien, som popmusikken aldrig havde nået før.
I 1990 præsenterede han sin nye sang "Attenti al lupo" på tv og det efterfølgende album "Cambio". Pladen solgte næsten 1.400.000 eksemplarer. Herefter fulgte en længere turné, dokumenteret i livealbummet "Amen" og i 1994 albummet "Henna". 1996 markerede endnu en pladesucces med albummet "Canzoni", som solgte over 1.300.000 eksemplarer.
I somrene 1998 og 1999 gav han koncert ledsaget af det 76-mand store Symphony Music Orchestra under ledelse af Maestro Beppe D'Onghia. Han nyfortolkede sine mest berømte sange, omarrangeret i en symfonisk toneart.
Den 9. september 1999 udgav han 'Ciao', præcis 33 år efter hans første album, som havde titlen 1999. Albummet indeholder 11 numre, produceret og arrangeret af Mauro Malavasi. Tiltle-nummeret 'Ciao' blev radiotracket i sommeren 1999. Albummet fik dobbelt platin.
Se også: Biografi om Violante PlacidoDen 12. oktober 2001 udkom 'Luna Matana', som udelukkende er skrevet og produceret på Tremiti-øerne. Der var adskillige cameos: Carmen Consoli, Gianluca Grignani og Ron. Albummet indeholder elleve nye sange, inklusive lanceringssinglen Siciliano.
Ud over at være forfatter og fortolker af uforglemmelige sange er Dalla også talentspejder. Hans pladeselskab Pressing S.r.l., der lancerede Ron, Luca Carboni, Samuele Bersani og muliggjorde Gianni Morandis kunstneriske genfødsel, er baseret i Bologna. Hans arbejde som filmmusikkomponist er også en del af denne aktivitet. Han er forfatter til soundtracks til film af MarioMonicelli, Michelangelo Antonioni, Carlo Verdone, Giacomo Campiotti og Michele Placido. Han åbnede også kunstgalleriet No Code i Via dei Coltelli i Bologna.
Han vovede sig ud i klassisk musik i Prokofievs "Peter og ulven" i 1997. Han samarbejdede med digteren Roberto Roversi. Sammen skabte de et album med 6 hidtil uudgivne sange, som ikke var til salg, men givet som gave til universitetet i Bologna, og som straks blev et samlerobjekt og et kultobjekt.
Han er forfatter til succesfulde tv-programmer: Te vojo bene assaie, Capodanno, RaiUno - Taxi, Rai Tre - S.Patrignano. Ikke mindst programmet med Sabrina Ferilli, 'La Bella e la Besthia' (2002).
I 2008 iscenesatte Lucio Dalla John Gays "The Beggar's Opera", fremført af sangerinden og skuespilleren Angela Baraldi og Peppe Servillo fra Avion Travel. I juli samme år præsenterede han det italienske OL-holds officielle hymne med titlen "One Man Can Win the World", komponeret til De Olympiske Lege i Beijing.
Den 10. oktober 2009 blev singlen "Can you hear me?" spillet i radioen som optakt til udgivelsen af albummet "Angles in the Sky". 2010 åbnede med nyheden om en koncert af Dalla sammen med Francesco De Gregori, tredive år efter "Banana Republic".
Fyrre år efter sin sidste deltagelse vendte han tilbage til Sanremo-festivalen i februar 2012, hvor han akkompagnerede den unge singer-songwriter Pierdavide Carone med sangen "Nanì", som Dalla var medforfatter til. Få dage senere, mens han var på turné i Montreux (Schweiz), døde Lucio Dalla pludseligt den 1. marts 2012 af et hjerteanfald. Han ville være blevet 69 år gammel.dage senere.