Biografi - Myten om en tidløs helt

Alexander III, kendt som Alexander den Store, blev født i Pella (Makedonien) den 20. juli 356 f.Kr. af kong Filip II af Makedonien og hans hustru Olympias, en prinsesse fra Epirus; på sin fars side nedstammer han fra Herakles, mens han på sin mors side tæller Achilleus, den homeriske helt, blandt sine forfædre. Ifølge legenden, der til dels blev næret af Alexander selv, efter at han var steget op tiltronen, og ifølge Plutarch skulle hans rigtige far have været selveste guden Zeus.

På tidspunktet for Alexanders fødsel blev både Makedonien og Epirus betragtet som halvbarbariske stater i den nordlige periferi af den græske verden. Filip ønskede at give sin søn en græsk uddannelse og valgte efter Leonidas og Lysimachos af Akarnanien den græske filosof Aristoteles (i 343 f.Kr.) som sin lærer, der uddannede ham ved at lære ham videnskab og kunst, specielt udarbejdet en udgaveAristoteles forbliver tæt på kong Alexander gennem hele hans liv, både som en ven og som en fortrolig.

Blandt de mange anekdoter om myten om Alexander den Store er en, hvor det fortælles, at han som ung mand - i en alder af 12 eller 13 år - formåede at tæmme hesten Bucephalus, som han havde fået af sin far: Måden, han tæmmede hesten på, var baseret på den vittighed, at han havde opsnappet dyrets frygt for sin egen skygge; Alexander satte ham derfor med mulen vendt mod solen, før han klatrede op...på ryggen.

Der er også et andet fysisk særpræg, som er gået over i historien: Alexander havde et blåt og et sort øje.

I 340 f.v.t., kun 16 år gammel, fik han under sin fars ekspedition mod Byzans overdraget regentskabet i Makedonien. To år senere ledte Alexander det makedonske kavaleri i slaget ved Chaeronea.

I 336 f.Kr. blev kong Filip myrdet af en officer fra sin garde under brylluppet mellem hans datter Kleopatra og kong Alexander I af Epirus. Ifølge Plutarchs traditionelle beretning lader det til, at både Olympias og hendes søn Alexander kendte til sammensværgelsen.

Efter sin fars død blev Alexander udråbt til konge af hæren. 20 år gammel gik han straks i gang med at konsolidere sin magt ved at nedkæmpe mulige rivaler til tronen.

Takket være sine bedrifter vil han gå over i historien som Alexander den Store (eller Store) og vil blive betragtet som en af de mest berømte erobrere og strateger i historien. På bare tolv år af sin regeringstid erobrede han det persiske imperium, Egypten og andre territorier og nåede så langt som de territorier, der nu er besat af Pakistan, Afghanistan og det nordlige Indien.

Sejrene på slagmarken ledsagede den universelle udbredelse af græsk kultur, ikke som et pålæg, men som en integration med de erobrede folks kulturelle elementer. Historisk set identificeres denne periode som starten på den hellenistiske periode i græsk historie.

Han døde i byen Babylon den 10. juni (eller måske den 11.) i år 323 f.Kr., muligvis forgiftet eller af et tilbagefald af malaria, som han havde pådraget sig tidligere.

Efter hans død blev imperiet delt mellem de generaler, der havde ledsaget ham i hans erobringer, og udgjorde effektivt de hellenistiske kongeriger, herunder det ptolemæiske rige i Egypten, det antigonidiske rige i Makedonien og det seleukidiske rige i Syrien, Lilleasien og de andre østlige territorier.

Alexander Erobrerens ekstraordinære succes, både i hans levetid og i endnu højere grad efter hans død, inspirerede en litterær tradition, hvor han fremstår som en mytologisk helt, der kan sammenlignes med den homeriske Achilleus' figur.